Den uhyggelige dal

Monster manual:

- Asymmetrisk:
- Deforme
- Grimme tænder
- Misfarvet hud
- Næsten ingen hår
- Meget og rynket hud omkring øjnene
- Knoglede

Jo flere menneskelige træk monstrene har, og jo mere realistike de ser ud, jo mere uhyggelige er de. Men hvis de helt kommer til at ligne mennesker, så forsvinder det uhyggelige. For så ligner de jo bare mennesker. Der skal være noget "forkert" ved dem, noget der viser at de alligevel er mennesker.

Vores monsterregler er også alle sammen ting der kunne være menneskelige, men hvis man sætter nok af dem sammen, så danner de et monster.

Perspektiv i Renæssancen

Perspektiv er det der  giver dybde i billeder. Der findes to forskellige former for perspektiv - centralperspektiv og lineærperspektiv. I centralperspektiv er forsvindingspunktet placeret lige midt i billede og i øjenhøjde, mens lineærperspektiv  ikke har forsvindingspunktet centralt. 

Man begyndte først at lave dybde i billederne i Renæssancen. Så stort set alle lavede billeder, med masser af dybe og perspektiv, for at vise, hvor gode de var til det. En af de mest populære ting at male, var arkitektur.  

Her er et billede, hvor vi prøvede at lave perspektiv på et vindue, med malertape. Jeg ved ikke lige, hvor godt det gik.

    

Middelalderens billeder

Middelalderens billeder var flade og havde ingen skygger. Grunden til det var at datidens kunstnere hellere ville lave falde billeder, og de heller kunne ikke finde ud af at lave centralperspektiv. Billederne var ikke realistikse, men symbolske.  De fortalte fortællinger, og meget ofte var det religiøse fortællinger. Da billedernes vigtigste kvalitet i middelalderen, var at oplyse almindelige mennesker om bibelens fortællinger. Billederne var også sjældnet på lærreder, men de var i stedet en del af en større helhed, fx på en kirkevæg. Man opfattede heller ikke billedernes skabere som kusntnere, men som håndværkere.

Her er det billede, som jeg lavede til teksten, fra sangen Kirstin:

Fordi det skulle ligne et billed fra middelalderen, har jeg ikke tegnet dybde i billedet. Jeg har også prøvet at gøre det så symmetrisk som muligt, da det var sådan de malede billederne dengang. I middeladeren tegnede for det meste billederne i "rammer". De tegnede selve billederne inde i vinduer, som også skulle være symmetriske. Derudover har jeg også farvet billedets baggrund, så det ville få en mere middelalderagtig effekt.

Farveperspektiv og horisontlinje

Farveperspektiv:

Himlen er en blå kold farve, som trækker sig væk fra øjet, og derfor virker længere væk. Jorden på midten af billedet har en varm og mættet farve, så den virker til at være tættere på. Men jorden ude i siden og bagved er mere diset, og virker derfor ikke helt så tæt på.
Den kolde blå og jordfarverne giver billedet en trist og lidt kedelige stemning.





Horisontlinjen: 

Horisontlinjen på det første billede sidder næsten helt nede ved kanten, og det får himlen til at se gigantisk ud, så himlen er langt større end mennesket. Mens horisontlinjen på det andet billede sidder i midten, det giver billedet mere balance og får det til at se fredfyldt ud.


Her er et eksempel på, hvordan man selv kan male en horisonlinje:

Konceptkunst

Konceptkunst

Jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om konceptuel kunst. Det er i hver faldt ikke noget, jeg ville have til at stå derhjemme. Det er måske interessant at se på, men det er ikke særlig kønt. Og jeg syntes heller ikke det er rigtig kunst, kunst er noget man kan se på. Man kan ikke bare komme med en ide, og så sige at det er et kunstværk. Man skal lave et eller andet.
Dog kan jeg godt lide, at det ikke behøver være kunstneren selv der laver det. Selv hvis en almindelig person lavede det, ville det stadig være kunst. For kunst er ikke kunst, fordi en kunster har lavet det. Alle kan lave kunst, ikke kun kunstnere.

Den vi har lavet:

En anden gruppes:

De to billeder har vi lavet efter nogle instruktioner vi fik, begge grupper fik de samme instruktioner, men vi er alligevel endt ud med to forskellige billeder, Det er vi fordi man fik flere forskellige valgmuligheder, og to forskellige personer ville aldrig komme til at lave to billeder, der er fuldstændig ens. De ville nok ligne hinanden på nogle punkter, som man kan se vores gør, men de ville aldrig blive helt ens. Fordi så skulle de to personer også være fuldstændig ens. Fx har vi begge valgt at sætte krydser i nogle af de samme firkanter, men andre steder har vores gruppe en streg eller ingenting lavet, mens de har lavet krydser.

Farver

Farver

I denne uge lærte vi om farver og billedanalyse i billedkunst.  Vi lærte om hvad for nogen farver der får hinanden frem, og hvad de forskellige farvegrupper hedder. Primærfarverne er de farver der er i midten på farvecirklen, det er gul, blå og rød. Dernæst kommer de sekundære farver, som er lilla, grøn og orange. Dem har man lavet ved at blande de primære farver sammen. Fx får man grøn ved at blande gul og blå sammen, eller orange ved at blande rød og gul sammen. Og helt yderst på cirklen er der forskellige nuancer af farverne, de går lige fra lyseblå til mørkeblå til lilla og så videre til rød/orange osv. Komplementærfarver er farver der ligger over for hinanden i farvecirklen. Og når man maler dem sammen, får de hinanden til at træde tydeligere frem. Gul og lilla er fx komplementærfarver. Nabofarver er farver der ligger ved siden af hinanden, og minder meget om hinanden.  Tertiære-, akrome- og pastelfarver er farver der ikke ligger på farvecirkelen.  Pastelfarver er farver der er blevet blandet hvid i, så de er mere babyagtige.  Akrome farver er sort og hvid. Og tertiære farver(jordfarver), er som navnet siger farver der har en jordfarve.

Bagefter skulle vi vælge 2 farver og male med de forskellige farver vi kunne få ud af de 2 første farver. Jeg valgte blå og hvid. Og så prøvede  jeg at få så mange farver på papiret som muligt.

Hvad er billedkunst

Billedkunst handler om kunst og de forskellige kunstperioder. Man hører om hvilken slags kunst der blev malet/lavet i de forskelliger perioder, og hvordan kunsten ændrer sig hele tiden. I guldalderen var det mest malerier, som man kunne købe og sælge der var populært. Nu er det ikke så meget malerier mere, men også billeder som skal udtrykke et budskab, eller ting man stiller op i nogle dage, for så at pille dem ned igen.