Gaudi

Antoni Gaudi (1852-1926) var en spansk arkitekt. Han er mest kendt for La Sagarda Familia, som er en kirke i Barcalona. Han begyndte på den i 1883, men nåede dog ikke at blive færdig inden hans død. Han vidste godt at kirken ikke vil blive færdig, så han efterlod tegningerne så folk kunne fortsætte hans byggeri. Man anmoder ikke at kirken nogensinde vil blive færdig, da det er en kæmpe turistattraktion.  

 

Han var inspireret af gotik og jugendstil, men mente at man skulle lade sig inspirere af forrige artkitekturistiske stilarter og skabe sig eget ud fra det. 

Gaudi kunne især godt lide geometri og geometriske former, men var af den overbevisning at geometri er smukkere i sin naturlige former end i matematikken. F.eks. synes han at den smukkeste parabel kunne findes i buen mellem fingrene eller på en forgrening på et træ. 

Hans største inspiration var naturen og dens skønhed, hvilket hans organiske arkitektur også bar præg af. Eksempler på hans kærlighed for naturen, kan man se i La Sagarda Familia, hvor han har lavet en søjleskov, som tydeligvis er inspireret af træer.

 

Gaudi videreudviklede de romanske og gotiske spidse kirketårne. Dette gjorde han ved at lave nogle enorme systemer ud af kæder og snore der hang ned fra loftet, hvor han i enden bandt poser fast, så de dannede en blød spids, som også er noget af det hans kirke er kendt for. 

Han gjorde stor brug af forskellige materialer. Da han tænkte at hvis den almindelige borger ikke havde f.eks. marmor, hvorfor skulle han så have det. 

Portal

Vi har lavet en tegning af en portal, som er  inspireret af historicismen. Historicismen er en arkitekturisk periode fra omkring 1820-1900, som var inspireret af de tidligere perioder. Kendetegnende for perioden er blandt andet alt for pyntede bygningerne, man var meget stilforvirret og blandende alt sammen. F.eks. kunne man finde på at tilføje detaljer fra både middelalderen, renæssancen og flere arkitekturperioder, på den samme bygning.

For at vise dette, har vi valgt at overdrive en smule. Vi har tilføjet en kuppel fra barokken, søjler fra antikken, men vi har dog tilføjet lidt mere pynt på søjlerne end de gjorde i antikken. Derudover har vi også lavet portalen om til en triple portal, og taget inspiretation fra de lagdelte bygninger fra renæssancen, med de forskellige størelser af sten. Og så har vi generelt overdrevet med pynten og detaljerne. Målestoksforholdet er 1:20 en rimelig stor portal.

            

Eksamensprojekt

Melankoli

Analyse

Jeg har valgt billedet Melankoli, som er lavet af den norske kunstner Edvard Munch.

Billedet forestiller en mand der sidder på en strand, han sidder med sit hoved i sin hånd, og kigger ned i jorden, med ryggen vendt mod menneskerne bag ham. Længere henne af stranden står der tre personer på en badebro, en kvinde og to mænd.  Det ser ud til at de løber hen af broen, ud mod vandet. I baggrunden ser man himlen, et lille hus og noget skov.

Det at manden sidder helt alene, med ryggen til menneskerne på broen, med hans hoved i sin hånd, får ham til at se trist ud. Han virker lidt ensom, fordi selvom der er andre mennesker, har han valgt at placere sig væk fra dem. Man får lidt ond af ham. Menneskerne på broen derimod, virker til at være glade og lykkelige. De løber hen af broen, med deres arme i luften, man kan næsten forestille sig smilene på deres ansigter. Jeg tror at det skal forestille at kvinden er mandens store kærlighed, men hun har valgt en anden mand, og det er derfor manden er så trist. Alt det give billedet en sorgmodigt, melankolsk men samtidig lidt bittersød stemning, da manden er trist, men kvinden og hendes nye mand er glade sammen. Stenene skal understrege, at manden er adskilt fra de andre, og at han er helt alene.

Den mest anvendte farve i billedet er blå. Himlen og vandet er selvfølgeligt blåt, men sandet, stenene og træerne har også et blåt skær i sig. Der er andre farver som, sort, hvid og en lille smule grøn. Men de virker alle sammen lidt grumsede og falmede som om de har lidt grå blandet i sig, lidt a la tertiære farver. Der er ikke blevet anvendt nogle varme farver i billedet. Dette er igen med til at give billedet en nedslående og sørgelig stemning.

Hvis man kigger lidt nærmere på billedet, kan man se at det gyldne snit er blevet anvendt. Linjen går gennem manden nede i højre hjørne, og så videre gennem menneskerne på broen, i midten af billedet. Det gør at man først vil se på manden, men derefter bliver ens øjne automatisk draget hen mod menneskerne på broen. Jeg tror Munch har gjort det, for at understrege at mandens tristhed, er direkte linket til menneskerne på broen.

Munch har skabt perspektiv i billedet, ved at male tingene nederst på billedet større, og tingene i øverst venstre hjørne mindre. Så der er ikke centralperspektiv, da forsvindingspunktet ikke ligger i billedets midte. Der i stedet linearperspektiv, fordi forsvindingspunktet ligger i venstre side af billedet. Billedets horisontlinje er placeret 2/3 oppe i billedet, hvilket også er med at give billedet perspektiv.

Billedet er dynamisk og statisk på samme tid, da der er mange diagonale linjer, men det virker alligevel roligt, og uden bevægelse, så selvom billedet ikke er symmetrisk, formår det at virke i balance.

Edvard Munch 

Edvard Munch(12. december 1863 – 23. januar 1944) var en norsk maler, han har lavet værker som Skriget, Angst, Madonna, Kysset og mange flere. Han var en af de tidligste repræsentanter for ekspressionismen, som man tydeligt han se i hans værker. Ekspressionismen er en kunstnerisk stilperiode fra ca. 1905-1925, men man kan også se ekspressionistiske træk i flere maleri fra 1890’erne. Ekspressionismen går ud på, at det ydre skal spejle det indre, altså billedet skal vise, hvad maleren følte og, hvordan han/hun havde det. Fælles for ekspressionistiske kunstnere er, at de alle følte dig fremmedgjorte fra verden omkring dem, og de prøvede at vise det gennem deres kunst.  Edvard Munch havde langtfra et let liv, hans mor døde af tuberkulose da han var fem, og kun ni år senere døde hans storesøster. Han var også selv plaget af sygdom, og blev indlagt flere gange på grund af alvorlig sygdom. At hans liv har var præget af sygdom og død, kan man tydeligt se i hans værker, som alle har en trist eller ængstelig stemning. Hans malerier er meget stærke, men det er næppe positive følelser man får af at kigge på dem. Det gør sig også gældende for Melankoli, man kan tydeligt fornærme følelserne bag det, og der er distinkte ekspressionistiske træk i billedet, hvilket gør det klassiks for sin periode. 

 

Jeg har valgt at lave min egen udgave af Edvard Munchs Melankoli, men i stedet for at være trist, skal stemningen være glad og positiv. Så i stedet for at afspejle Edvard Munchs følelser, afspejler det mine. På den måde kommer det stadig til at være et ekspressionistisk billede. Måden jeg har gjort dette på, er ved at bruge nogle varmere farver end der er på det oprindelige billede. Farverne er heller ikke så grumsede, lige bortset fra sandets farve. Jeg har prøvet at bringe noget varme ind i det blå, så det ikke virker så koldt, ved at lave en solopgang. Men jeg har ikke kun lavet den for at gøre billedet varmere, men også fordi den skal symboliserer en ny start. Desuden har jeg malet manden og kvinde så de er på vej mod hinanden, så fordi manden ikke sidder for sig selv og ser trist, bliver billedet heller ikke så trist. Den sidste ting jeg har gjort er at male stenene bag ved manden, hvor de før isolerede manden fra de andre, ligger de nu bag ham og skiller ikke længere ham og hans elskede ad.

              

Hvis jeg skulle lave noget om, ville jeg nok prøve at få lidt mere blå med i billedet. Der kom ikke så meget blå med, som jeg havde planlagt, men det var fordi jeg var bange for, at det ville gøre billedet for koldt. Derudover ville jeg nok også have øvet mig lidt i at tegne mennesker, de er ikke blevet særlig gode. Jeg ville også have lavet perspektivet anderledes, i mit billede er det centralperspektiv, som der er ikke er i det originale billede. 

God arkitektur

Jeg har fundet et godt sted på min skole. Det er opholdet nede i kælderen, det er godt fordi det er lille, lyst og hyggeligt. Der er to store mellemstore vinduer i den ene side, som der kommer meget lys ind af og væggene er hvide. Dette gør at belysningen er god, og selvom det er i en kælder er det ikke for dunkelt. Sofaerne, planterne og malerier på væggene giver det en hjemmelig og mere intim effekt. Møblernes mange forskellige farver giver rummet noget spil, hvis det kun have været hvidt og sort, ville det have været køligt. Selve rummet er til den mindre side, men fordi der ikke rigtigt er nogle vægge ud til gangen, føles det ikke klaustrofobisk, men derimod mere som en lille hule. 

Installationskunst, Paul McCarthy og Queer Teorien

Installationskunst er en kunstform, hvor der brugt genstande til lave installationer som ofte forholder sig til rummet omkring sig. 

En kunstner der laver installationskunst er Paul McCarthy. Han har bl.a. lavet værket Train mechanical, som er en installation af de tidligere præsidenter George Bush junior og senior, der knepper grise.  Den er lavet af stål, platin silikone, glasfiber, reb, elektriske og mekaniske komponenter. Og dens mål er 276,9 cm x 152,4 cm x 566,4 cm, så den er som langt de fleste installationskunstværker ikke noget man kunne have stående derhjemme. 

I modsætning til mange andre installationsværker går denne installation ikke i samspil med rummet. Den er lavet sådan at den først tænder når der er nogen der går i rummet, men selve rummet er ikke en del af installationen. Der er ikke noget forløb, da den bare kører i ring. 

Man kan ikke røre ved værket, men den taler så til gengæld både til syns- og høresansen. Mens de ler farvede præsidenter bevæger sig, kan man i baggrunden hører maskinerne der arbejder og grisehvin. 

Stemningerne i værket er meget provokerende, fordi det er de tidligere præsidenter der knepper grise. Men det er også rimeligt perverst.

Hvis man så værket i virkeligheden, ville man nok blive forundret, og nogle endda stødt. Men man ville nok blive ved at se på installationsværket, fordi man vil prøve at forstå det. 

For at forstå værket fuldt ud, skal man vide at mændene der knepper med grisene er tidligere præsidenter, så man skal også have styr på den amerikanske politik. Derudover skal man også vide at de er far og søn.

Værket refererer til "The garden", som er en anden installation lavet af Paul McCarthy i 1992. Den forestiller McCarthy selv og hans søn, der humper jorden og træer i en skov.

Budskabet kunne være at den amerikanske krigspolitik er meget dominerende, og amerikanerne vil gerne være dem der styrer krigene og har magten. Det er også præsidenterne kommer ind, da der var mange der havde problemer med deres krigspolitik under deres præsidenttid.

Ifølge mange folk er den hvide heteroseksuelle mand idealet. Det provokerer Queer Teorien ved at blande kønsrollerne, identiteten og seksualiteten. Så det at de knepper grisene sammen er meget provokerende, da det giver dem et homoseksuelt præg.  

Et andet værk der sætter fokus på Queer Teorien er Jesper Justs ”Bliss and Heaven”. I videoværket er der en lastbilchauffør som udfolder sin indre femininitet, ved at tage en blond paryk og kjole på, og synge og danse. Noget nogle ville forbinde med homoseksualitet.

Personligt kan jeg bedst lide Jesper Justs værk, da ikke er lige så pervest. Det fanger mig mere, fordi det er en video der derfor bliver ved med ske noget nyt, i stedet for Paul McCarthys installation der bare bliver ved med at gøre det samme. Og så syntes jeg også det er lettere at forstå meningen med video, fordi man ikke skulle vide noget om amerikansk politik eller politikerer. 

Skulpturanalyse

Min monsterskulptur er både realistisk og abstrakt. Realistisk fordi den minder lidt om et menneske, og abstrakt fordi den har en lidt speciel form. 

Den står oprejst så den er lodret, men der går også en diagonal linje igennem den, da den er i bevægelse. Altså den bevæger sig ikke, men måden den står på får det til at ligne at den er i gang med en bevægelse. Det får den også til at være i ubalance og dynamisk. Måden den står på er også meget asymmetrisk, den hælder til venstre.

Den har en organisk form, fordi den står bøjet forover og der ikke er nogen skarpe hjørner eller kantede linjer. Det at den står foroverbøjet for den til at se lukket ud, fordi den dermed lukker sig sammen om sig selv. 

Da jeg har brugt ostevoks til at lave den med, er den mat, og opsuger dermed lyset. . Jeg har ikke glattet ostevoksen helt, så ovefladen er rustik. Det får skulåturen til at ser mere monsteragtig ud. Skulpturen er sort, og giver derfor en fornemmelse af tyngde og substans. Ostevoksen er hårdt materiale og illustrerer derfor hårdhed. Derudover virker skulpturen massiv i stedet for hul. 

Soklens størrelse passer rimelig godt til skulpturen, men den er en lille smule lille. Den understøtter skulpturens bevægelse, den for det til at se ud som om skulpturen, er på vej ud over soklen. Som jeg nævnte før, ligner det at skulpturen er på vej ud over soklen, og derfor overskrider den soklens grænser. 

Figuren er ikke særlig stor, og er derfor lille i forhold til beskueren. Den bedste synsvinkel er at kigge lidt ned på den. Og man får lyst til at bevæge sig rundt om den, for at se den fra alle vinkler.

Den uhyggelige dal

Monster manual:

- Asymmetrisk:
- Deforme
- Grimme tænder
- Misfarvet hud
- Næsten ingen hår
- Meget og rynket hud omkring øjnene
- Knoglede

Jo flere menneskelige træk monstrene har, og jo mere realistike de ser ud, jo mere uhyggelige er de. Men hvis de helt kommer til at ligne mennesker, så forsvinder det uhyggelige. For så ligner de jo bare mennesker. Der skal være noget "forkert" ved dem, noget der viser at de alligevel er mennesker.

Vores monsterregler er også alle sammen ting der kunne være menneskelige, men hvis man sætter nok af dem sammen, så danner de et monster.